LANDSHOLDSMÅLVOGTER FORLÆNGER OPHOLDET I FRANSK HÅNDBOLD

20.november
2019
Kl: 15:00
Sandra Toft har efter blot få måneder i Brest Bretagne Handball valgt at forlænge sin kontrakt yderligere to år, så kontrakten nu løber til sommeren 2022.

Landsholdsmålvogteren har fået en blændende start på tilværelsen i det franske. Sandra Toft og Brest har vundet seks ud af seks kampe i Champions League, mens holdet topper den franske liga med samme pointantal som Metz.

Sandra Toft udtaler: ”Jeg var aldrig i tvivl om, at det var det rigtige at forlænge min aftale. Det er et ekstremt spændende projekt og klubben er meget professionel, så jeg er meget imponeret af klubben indtil videre. Vi spiller bedre, end jeg havde forventet, vi vinder en masse kampe, ligger nummer 1 i ligaen og i Champions League. På forhånd havde jeg hørt, at klubbens hjemmebane og fans var fantastiske, men det var svært at forestille sig, hvordan det ville være at spille der. Nu kan jeg så bekræfte, at det er en helt enestående atmosfære, der er i arenaen, hvor vi spiller foran rigtig mange mennesker.”

Cheftræner i Brest Laurent Bezaeau glæder sig over forlængelsen af Sandra Toft: ”Det er tydeligt, at alle i klubben er rigtig tilfredse med Sandras præstationer, hendes personlighed og bidrag til holdet. Vi glæder os over at have hende med på holdkortet de kommende to sæsoner.”

Best Way Management ønsker Sandra og Brest Bretagne Handball et stort tillykke med forlængelsen