RONNIE NICOLAISEN SKIFTER TIL RIBE ESBJERG HH

21.January
2022
Kl: 16:34
27-årige Ronnie Nicolaisen har de seneste år etableret sig som et velkendt navn i den danske liga og skifter nu til Ribe Esbjerg HH på en 2-årig aftale.

Cheftræner Anders Thomsen udtaler sig om skiftet: "Aftalen med Ronnie er endnu en styrkelse af vores defensiv. Og man skal ikke tage fejl af Ronnies altid smilende ydre. For med ham i målet får man vildskab og vindermentalitet. Ronnie forlanger altid det bedste af sig selv – og af omgivelserne. Hans temperamentsfulde energi smitter af på forsvaret, der ikke er i tvivl om, at der skal arbejdes hårdt - og sammen”.

Ronnie Nicolaisen glæder sig også over skiftet til Ribe-Esbjerg HH: ”REHH har et spændende setup og ambitionerne om at være med, hvor det er sjovt. Det vil jeg rigtigt gerne være en del af og bidrage til”.

Best Way Management ønsker Ronnie og Ribe Esbjerg HH stort tillykke med aftalen.