CHRISTOFFER BONDE SKIFTER TIL SKJERN HÅNDBOLD

13.maj
2021
Kl: 11:00
Den tidligere Aarhus Håndbold-målvogter skifter fra den kommende sæson til Skjern Håndbold, hvor han har sat sin underskrift på en toårig aftale.

”Skjern er en storklub, der stræber efter at spille med om medaljer hvert år, og derfor var beslutningen ikke svær. Skjern er en traditionsrig klub, der gennem de sidste mange år har vundet alt i Danmark og er blevet fast inventar i toppen af ligaen – og den status og placering vil jeg gøre alt for at bidrage til at fastholdes.” udtaler Christoffer Bonde.

Cheftræner i Skjern Håndbold, Claus Hansen, er glad for, at muligheden for at tilknytte Christoffer Bonde pludselig opstod: ”Da muligheden for Christoffer Bonde opstod, var det bare om at slå til. Bonde har været inde i en god udvikling i Aarhus Håndbold, og specielt i denne sæson har han stået på et imponerende niveau. Jeg er sikker på, at Christoffer Bonde og Robin Haug bliver et stærkt makkerpar, der både i samarbejde og i skarp konkurrence kan hjælpe os frem til gode resultater.”

Best Way Management ønsker Christoffer og Skjern Håndbold stort tillykke med aftalen.