UNGDOMSLANDSHOLDSSPILLER SKRIVER KONTRAKT MED SILKEBORG-VOEL

08.maj
2020
Kl: 15:27
Naja Frøkjær har skrevet under på en etårig kontrakt med sin barndomsklub, Silkeborg-Voel.

Den 19-årige stregspiller er på vej tilbage fra en korsbåndsskade, som hun pådrog sig i efteråret. Klubbens direktør, Mikael Bak, glæder sig til at se Naja tilbage på banen: ”Vi er glade for at kunne skrive kontrakt med Naja. Desværre fik hun det meste af sidste sæson ødelagt, men det har ikke ændret på, at vi har en tro på, at hun kan etablere sig på vores ligahold. Vores håb er, at Naja kan udvikle sig yderligere igennem det næste år, hvor hun forhåbentligt kan stå i lære ved Mathilde Kristensen og Line Skak.”

Stregspilleren er noteret for 40 ungdomslandsholdskampe og var i sommer med det danske U19-landshold ved EM i Ungarn.

Best Way Management ønsker Naja og Silkeborg-Voel tillykke med kontrakten.